NetEgo / LK

Nu er det ikke fordi jeg læser så vanvittigt mange bøger i min fritid … Men til jul sidste år fik jeg Stieg Larssons meget roste krimi “Mænd der hader kvinder” fra 2005. Den har jeg kun hørt godt om, så jeg glædede mig til at komme i gang med den. Nu er jeg så færdig og blev på ingen måder skuffet. Jeg blev tværtimod endda en smule overrasket, på den gode måde. Så nu er efterfølgeren “Pigen der legede med ilden” indkøbt, så den skal forsøde mine daglige togture frem og tilbage mellem hjem og arbejde det næste stykke tid.

Jeg kan forstå at bøgerne - selvfølgelig - skal filmatiseres, endda med danske Niels Arden Oplev som instruktør og jeg fandt dette billede af de to skuespillere der skal spille henholdsvis Salander og Blomkvist. De passer meget godt med det billede jeg havde dannet mig af dem, så det skal nok blive godt. Desværre må vi vente til foråret 2009 med at se den første film.

Til min pc har jeg længe haft en gammel - men rigtig god - 21-tommers IBM P275-monitor som jeg har fundet på et loppemarked for 300 kr. Den har fungeret godt, men for et par måneder siden opdagede jeg at den var begyndt at blive uskarp i hjørnerne, og siden er det kun gået ned ad bakke med kvaliteten. Altså var det på tide at opgradere, hvilket desværre betød at jeg skulle forsøge at sætte mig ind i den jungle af teknik-mumbo-jumbo man forsøger at beskrive moderne skærme med. Det lykkedes mig ikke til fulde, men med hjælp fra Nikolaj fandt jeg i sidste uge endelig noget at kaste mine penge efter.

Det endte med en 22-tommers widescreen fra LG Electronics (L227WT-PF) som selvfølgelig er i widescreen (16:10). Og naturligvis fladskærm, hvilket jeg heller ikke har haft før. Jeg kan godt mærke at jeg lige skulle vænne mig til det anderledes format, og ikke mindst den helt anden kontrast og farverighed som mine spil pludselig har fået, men her efter en uges brug er jeg 100 % tilfreds med mit køb. Jeg har slået mig til tåls med en max-opløsning på 1680 x 1050, som vist er standarden for de fleste widescreenmonitors for tiden. Alternativt skulle jeg have gået efter den større 1920 x 1200, men så skulle jeg også have haft en del flere slanter på bordet, og så var jeg tvunget til at gå efter en 24-tommers, hvilket havde været en kende voldsomt på mit skrivebord.

Skærmen er fundet hos ComputerCity til 2.399 kr.

Onsdag til fredag i sidste uge havde vi taget fri fra arbejde for at tage med familien Bastrup Arent til Disneyland Paris. Vi boede på det tilhørende Hotel Cheyenne, som er en hel lille by i westernstil, komplet med bl.a. plads til at binde hesten udenfor og bordlampe udformet som en cowboystøvle på værelserne.

Vi havde nogle dejlige dage med masser af oplevelser og indtryk, og desværre en smule regn. Jonas og Anders, der er næsten jævnaldrende, styrede showet fra vi mødtes i Kastrup lufthavn, og der var fuld knald på dem lige til vi var hjemme igen. De to hygger sig SÅ godt sammen, ligesom resten af familierne nu gjorde. Torsdag eftermiddag fandt vi lidt tid til at tage toget ind til Paris, hvor vi stod af ved Triumfbuen og gik via Concordepladsen til Louvre, hvorefter vi fandt en lille restaurant inden turen gik tilbage til hotellet.

Jeg fik naturligvis taget en masse billeder som jeg, ganske som jeg plejer, har lagt på Flickr.

Fredag nat var jeg til “Voldsom Volvo Kultnat” i biografen Imperial i København med Nikolaj. Forrygende arrangement! Det startede kl. 23:59, men inden da kunne man købe lidt Wikke og Rasmussen ting i biografens forhal, bl.a. bogen “Så er der kronhjort, Kurt!” som jeg egentlig var lidt fristet af, men altså undlod at købe. Hovedpersonerne var naturligvis også i forhallen så man kunne få sig en snak eller måske en autograf. Inde i salen startede vi med en lille velkomsttale af Christian Monggaard som har skrevet ovennævnte bog, og så gik Wikke og Rasmussen selv på. Så blev de første to afsnit af Sonny Souffle Chok Show vist, der var en lille pause, og bagefter blev de sidste tre afsnit vist. Der var mange sjove gensyn iblandt, og Wikke og Rasmussen fortalte også lidt i pausen. Der præsenterede de også mange af skuespillerne fra showet som også var mødt op. Bl.a. Michael Kvium som jo spiller en mindre rolle i showet.

Alt i alt en rigtig skæg nat (vi var færdige kl. 3), med masser af god humor som for langt den største del stadig holder i dag. Der var meget af showet jeg kunne huske, men der var bestemt også mange ting jeg ikke kunne. Som fx. der hvor tidligere zoo-direktør Bent Jørgensen fortæller om flagermus, seancen hvor Søren Gericke viser hvordan man laver en rigtig souffle, og 80′er-musikvideoen med sangen “En stor familie” hvor familierne Heick, Belli og Lille-Palle optræder.
Salen var med hele vejen, hvilket bestemt var med til at gøre det til en rigtig god oplevelse. Det er ikke ufortjent at Wikke og Rasmussen står som nogle af dansk tv-underholdnings store forbilleder.

Hov, så var det pludselig tre måneder siden jeg havde skrevet et indlæg her. Og som tiden gik blev det sværere og sværere at komme igang med at skrive igen. Så for ligesom at få lidt afrunding på de sidste tre måneders blogpause kommer her en liste over de indlæg jeg gerne ville have haft skrevet, men som aldrig blev til noget:

• “Så blev det jul igen”
  Spændende reportage fra vores dejlige jul i det jyske
• “Nytår 2.0″
  Billedrig og meget “web 2.0″ indlæg om vores nytårsaften, fejret hjemme sammen med Henrik & Trine og Rikke & Keld. Desuden havde vi direkte videolink via Skype til Horsens hvor Jens & Metteline og Morten & Kathrine festede. Alle vores børn var naturligvis også med. Se istedet Mariannes indlæg.
• “Portal - fængslende puzzle”
  Indlæg om spillet “Portal” som jeg for længst har gennemført. Det fortjente bestemt et indlæg, for det var klart sidste år spil for mig.
• “Endelig ny mobiltelefon”
  Så fik jeg endelig købt ny mobiltelefon, en lækker HTC TyTN II, som kan det hele. Jeg er stadig ved at tilpasse den mit behov, men indtil videre er jeg 100% tilfreds med købet.

Og så har jeg slet ikke nævnt alle de småindlæg jeg ville have skrevet om forskellige besøg hos familie og venner i Jylland, biograffilm jeg har set og meget mere. Ærgeligt ærgeligt. Nå, på tide at skue fremad …

Fredag aften, da ungerne var lagt i seng, var jeg en tur i biografen for at se “Det Gyldne Kompas”. Jeg kendte ikke på forhånd noget til historien, men har hørt flere tale positivt om bøgerne, så jeg tænkte jeg ville give den en chance. Og jeg blev bestemt positivt overrasket.

Det virker som et meget komplekst univers man begiver sig ind i i filmen. Der er styr på detaljerne i det parallelle univers filmen foregår i, hvilket jeg gætter på, må være bøgernes fortjeneste. Man fornemmer at det er et gennemarbejdet materiale man har med at gøre, og jeg fik i hvert fald lyst til at vide mere om universet. Læs mere -»